3 på stribe med sten

Vi har lavet et 3 på stribe spil ude i haven. Vi havde en gammel træstub, som nærmest skreg for at blive til en spilleplade.
Spillet består af 6 sten. Det ser fint ud, hvis stenene har nogenlunde samme form og størrelse. Gerne runde.
3 af stenene males til små bier, mens de resterende 3 males til små mariehøns.
Jeg grundede mariehønsene med rød maling, og tegnede herefter de sorte detaljer med posca tuscher. Ligeledes med bierne.

Nu hvor de skal ligge udenfor i haven, er det en god ide at lakere stenene med klar til lak. Lakken kan købes i Panduro Hobby.

Monster-sten

At male på sten er et virkeligt hyggeligt tidsfordriv for børn (og voksne) i alle aldre.
Gå en tur på stranden og find sten, der passer til jeres projekt.
Nogle gange kan man se på stenens form, hvad man let kan forvandle den til med lidt farve.
Her har Augusta fundet en sten, som hun synes lignede et monster. Det tog ikke mange minutter før hun havde tegnet øjnene og munden op, så alle kunne se det monster, der gemte sig inde i stenen.

Jeg havde købt posca tuscher. De er så nemme at tegne på sten med.
Det er en god ide at lakere stenen med klar lak. Det ser så fint ud, når den skinner, og så holder malingen længere.

Puslespilslego

Her er en hurtig lille aktivitet, der munder ud et fint puslespil, som man kan samle igen og igen.
Start med at finde 8-10 legoklodser i samme størrelse:

Print herefter et billede ud i samme størrelse som legoklodserne. Billedet limes på de samlede klodser:

Med en kniv skæres der mellem hver klods, som billedet bliver delt op.
Nu kan klodserne dele og blandes, og så er puslespillet ellers klar til at blive samlet.

Stående perle-prinsesse

Her har vi lavet en prinsesse af perler, som selv kan stå.
Vi brugte en stor, rund plade til at lave figuren:

Da figuren var færdig, så lavede vi nogle “fødder”, så det  var muligt for damen at stå selv. Til fødderne brugte vi en firkantet plade:

Familiebilleder

Et alternativt familietræ kunne man kalde det.
Vi har brugt 4 paptallerkener, hvor vi har skåret det midterste væk.
Augusta på 5 år har tegnet alle sine nære familiemedlemmer, og klistret dem i rammerne.
Til sidst har vi sat de runde rammer sammen med snor.

Skyggetegning

Sidst på eftermiddagen er solen perfekt til skyggetegning.
Tag et stykke papir og sæt din figur, så skyggen falder henover papiret.
Nu kan barnet tegne omridset af figuren.
Man kan eventuelt farvelægge tegningen til sidst.

blomst til mors dag

Mors dag er lige rundt om hjørnet.
Alle mødre elsker at få en lille erkendelse af, at de gør det godt.
Der er en vis tradition for at sige det med blomster.
Det har vi også valgt at gøre… en blomst til mor med ord.

Vi har klippet en gul blomst ud af karton og limet den på et stykke hvidt karton.
Herefter klippede vi en lyserød blomst ud i samme form som den gule, og limede dem sammen, så de lyserøde blade stadig er løse.
Sim prikken over det berømte i, klippede vi en gul cirkel og satte i midten af den lyserøde blomst.
På cirklen skrev vi: min mor er.
Under hvert lyserøde blomsterblad skrev vi, hvad vi elsker ved mor.. at hun er sød, klog, smuk… osv.
Det vil enhver mor blive glad for.

Alfabet-sten

Find 28 sten. Det ser finest ud, hvis de er nogenlunde samme form og farve.
Hvis de tilmed har en glat overflade, så de nemmere at tegne på.
Jeg brugte posca tuscher til det lille alfabetprojekt.

Man kan lave alle mulige mønstre og farvesammensætninger, når stenen dekoreres med bogstaver.
Stenene kan ligge til pynt, eller barnet kan lege med at sætte bogstaver sammen til små ord.
Det er en god ide at lakere stenene med klar lak. Så holder malingen længere.

Drømmefanger af perler

Drømmefangere er noget af det fineste pynt til væggen eller over sengen.
De kan laves på tusinde forskellige måder, og lader sig ikke begrænse med snor og fjer.
Her har vi lavet en drømmefanger af perler.
Du skal bruge en stor, rund perleplade. Hvordan du lægger perlerne er helt op til din fantasi, så længe de hænger sammen, når de bliver strøget sammen.
Vi lagde dem således:

Den sekskantede plade brugte vi til at lave “pynten”, som hænger under.
Vi lavede den samme “fjer”-form tre gange med forskellige mønstre.

Perlealfabetet

Du kan lave hvert bogstav i alfabetet ud af perler. Det er både en hyggelig og en lærerig aktivitet.
Når bogstaverne er strøget og kølet af, kan barnet stave til forskellige små ord med dem.
De kan også hænges op på væggen som dekorativt pynt.